Ansøgning – Udstilling på Lokalmuseet samt foredrag i anledning af 50-årsdagen for eksplosionen i blok 5

Ansøgning – Udstilling på Lokalmuseet samt foredrag i anledning af 50-årsdagen for eksplosionen i blok 5

Den 5. august 2019 har Nuuk Lokaludvalg modtaget ansøgning om økonomisk støtte til at Nuuk Lokalmuseum kan skabe en udstilling og et foredrag i anledningen af 50-årsdagen for eksplosionen ved blok 5 i 1969.

 

Der søges om i alt 29.000 kr.

 

I ansøgningen står der blandt andet følgende:

En udstilling om katastrofen i Blok 5 i anledning af 50-årsdagen for eksplosionen. Dertil en aften med foredrag. Mange mennesker i Nuuk husker hvad der skete den 14. marts 1969, det var en uhyggelig katastrofe hvor en gaseksplosion gjorde at 9 håndværkere døde da hele Blok 5 blev ødelagt. Dette vil blive mindet den 14. marts 2020 da det denne dag er 50 år siden at det skete.

Vi vil meget gerne invitere Eli Damberg hertil i anledning af markeringen. Han var håndværker og selv med da ulykken skete, og lå 10 timer og ventede på hjælp. Han har udgivet en bog om det, og hvordan ulykken påvirkede ham resten af livet.

 

Målgruppen for udstillingen og foredraget, er folk i Nuuk der har mistet deres kære ved ulykken, samt folk der er interesserede i Nuuks historie. Og en særlig invitation til ældre håndværkere.

 

Vi samarbejder med Byplan i kommunen, der står for et mindesmærke der skal sættes ved Blok 5, samt med Erla Winther, en ildsjæl der hjælper med information der kan hjælpe os med at lave en fin udstilling. Midlerne skal bruges i perioden februar – marts 2020, med særlig vægt på selve 50-årsdagen for ulykken den 14/3.”

 

Bemærkninger fra Sekretariatet
Ingen

Indstilling

Der indstilles til:
– at Nuuk Lokaludvalg beslutter om der skal tildeles økonomisk støtte til formålet

 

Bilag
1. Ansøgning og budget

2. Foto og artikel

Det besluttes, at ansøgningen i mødekommes og at der tildeles 29.000 kr. til formålet.