Ansøgning – Josef Tarrak teater

Ansøgning – Josef Tarrak teater

Tirsdag d. 21. maj 2019 har Nuuk Lokaludvalg modtaget ansøgning om økonomisk støtte til et teaterstykke målrettet Nuuks unge borgere. Forestillingen tager udgangspunkt i musik og tekst, skrevet og fremført af rapperen Josef Tarrak Petrussen, som også spiller i hovedrollen i stykket.

Målgruppen er alle folkeskoleelever på ældstetrinnet og andre unge mellem 14 – 21 år.

 

Der søges om i alt 326.920 kr.

 

I projektbeskrivelsen står der blandt andet:
 

”(…) vi mener at det er yderst vigtigt at få de unge ind og se dette stykke. Teaterstykket kommer til at berøre emner, som mange unge mennesker går igennem, samt sætter spørgsmålstegn ved vores ansvar som samfund, og os selv som mennesker.

 

Med jeres støtte vil vi have mulighed for at kunne invitere flere folkeskoler gratis ind og overvære teaterstykket under generalprøven.

Det der ansøges til, er at få produktionen i hus, såsom materialer til forestillingen, scenograf, samt film der skal produceres og vises under forestillingen. De unge lever i en medie verden, og derfor er det vigtigt at vi inkorporerer dette element for at være aktuelle (…).

 

Vi mener, at denne forestilling om noget er meget aktuel, da den tager fat på emner som

selvmord, omsorgsvigt, samt ligger en rollemodel følelse til de unge, ved at høre Josefs historie. ”

 

Se mere i vedhæftede projektbeskrivelse.

 

Bemærkninger fra sekretariatet
Efter oplysninger fra ansøger, vil ældstetrinnet fra folkeskolerne samt 1. G og eventuelt nogle af klubberne, blive inviteret til at overvære generalprøven gratis. Billetprisen vil herefter være ca. 60-70 kr.

 

Indstilling

Der indstilles til:
– at Nuuk Lokaludvalg beslutter om der skal tildeles økonomisk støtte til formålet

 

Bilag
1. Ansøgning

2. Ansøgningsskema

3. Budget

Beslutning
Naleraq Eugenius erklærer sig inhabil og forlader lokalet.
 

Nuuk Lokaludvalg beslutter, at ansøgningen imødekommes delvist og der tildeles 251.920 kr. til projektet med bemærkning om, at Lokaludvalget ønsker at støtte op om kulturprojekter der er målrettet unge borgere i Nuuk, som ofte er en overset gruppe.
5 stemte for og 4 stemte imod.