Artikel 3 i serien om Budget 2026
Kommuneqarfik Sermersooq står i disse år over for stigende behov på både handicap- og socialområdet. Flere socialt udsatte borgere flytter til Nuuk, og det betyder, at presset på de kommunale indsatser vokser hurtigere, end det tidligere har gjort. Kommunen har i forvejen arbejdet målrettet med at styrke området, og som en del af Budget 2026 skal dette arbejde nu udbygges. Målet er at skabe en mere sammenhængende og effektiv organisering, der giver borgerne en mere tydelig og tryg adgang til hjælp – uden at det er en kritik af medarbejderne, der hver dag løfter komplekse opgaver under stigende pres.
For at få et solidt grundlag for de kommende beslutninger igangsættes snarest muligt en grundig analyse af hele området. Analysen skal kortlægge, hvordan opgaverne løses i dag, hvor samarbejdet fungerer godt, og hvor der opstår udfordringer. Den skal ikke på forhånd pege på, at kommunen skal gå i en ny retning, men afgøre, om det er nødvendigt at justere organiseringen – og i så fald hvordan. Analysen skal give beslutningstagerne et klart billede af, hvilke tiltag der bedst kan sikre, at borgerne får hurtigere svar, mere gennemsigtige forløb og en hjælp, der hænger bedre sammen på tværs af afdelinger.
Arbejdet kommer til at omfatte flere af de områder, hvor presset er størst: handicapområdet, ældreområdet, førtidspension, arbejdsmarked og hjemløseområdet. Fælles for dem er, at de ofte involverer borgere med komplekse behov, som kræver samarbejde mellem mange faggrupper. Det er derfor vigtigt, at roller og ansvar er tydelige, så ingen borgere oplever at blive sendt rundt mellem forskellige indgange eller venter unødvendigt længe på hjælp. Ved at skabe bedre sammenhæng i systemet får medarbejderne også bedre muligheder for at løse deres opgaver, fordi rammerne bliver klarere.
Som en del af arbejdet udarbejdes der også en ny handicappolitik. Den skal bygge videre på det, kommunen allerede gør, og sikre, at mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser får støtte, der tager højde for deres virkelighed og behov. Politikken skal understøtte en hverdag med større fleksibilitet og tryghed og sikre, at borgere mødes med respekt og faglig forståelse i alle møder med kommunen.
One Door-ordningen, som skulle give borgere med handicap én samlet indgang til kommunen, bliver også evalueret. Erfaringen viser, at intentionen er god, men at ordningen i nogle tilfælde kan være svær at navigere i. Analysen skal derfor afklare, om ordningen fungerer efter hensigten, og om der er behov for justeringer, der kan gøre forløbene mere overskuelige og mindre tidskrævende for borgerne.
Budgetaftalen lægger desuden vægt på at styrke indsatsen for børn og unge, der mistrives. Her er det afgørende, at de voksne omkring barnet – lærere, pædagoger, klubmedarbejdere og medarbejdere i socialforvaltningen – har et tættere og mere smidigt samarbejde. Lærere og andre fagpersoner omkring barnet er ofte dem, der først opdager tegnene på mistrivsel. Mange af dem oplever dog, at hjælpen fra kommunen nogle gange kommer for sent eller er vanskelig at få iværksat. Derfor skal samarbejdet forbedres, så tegnene bliver taget alvorligt i tide, og så børn og unge får hjælp, før problemerne vokser sig større. Når de tidlige signaler bliver taget hånd om, skabes der langt bedre forudsætninger for et stabilt og trygt børne- og ungeliv.
Når analysen er færdig, forventer kommunen at stå med et samlet beslutningsgrundlag, der giver mulighed for at organisere området mere tydeligt og effektivt – med kortere sagsforløb, færre misforståelser og en mere forudsigelig service. Det handler ikke om at kritisere medarbejderne, men om at give dem bedre rammer til at løse deres opgaver og sikre, at borgerne oplever en kommune, der hænger bedre sammen.
Kommunalbestyrelsen understreger, at formålet er, at ingen borgere skal stå alene. En styrket organisering, et bedre samarbejde omkring børn og unge og en tydeligere struktur på socialområdet skal sikre et trygt og værdigt liv for dem, der har allermest brug for kommunens støtte.