Borger

Bopælsattester kan igen hentes online

Det er nu igen muligt at hente bopælsattester online via Sulisivik’s hjemmeside ved brug af MitID.

I de seneste måneder har tekniske udfordringer betydet, at kun fysisk afhentning af attester i Borgerservice var mulig.

Mens online-løsningen var nede, valgte Borgerservice at fravige det sædvanlige gebyr på 75 kroner for fysisk udskrivning af bopælsattester. Dette gebyr er nu genindført.